De offentlige Veie inddeles i følgende 2de Klasser:

• Hovedveie, hvortil regnes de vigtigere blandt de Veie, som forbinde Norge med Sverige, et Stift med et andet, et Amt med et andet, som føre fra en Kjøbstad til en anden, eller tjene et Amt, Fogderi eller Sorenskriveri enten i det Hele eller for en væsentlig Del som Vei til en Kjøbstad eller et Ladested;
• Bygdeveie, hvortil regnes alle øvrige Veie, som det ansees fornødent at under­lægge det Offentliges Bestyrelse og Tilsyn, saasom Veie af de Slags, der om­handles under 1ste Post, men ikke ere optagne blandt Hovedveie, samt Kirke­veie, Thingveie og deslige.

Anlæg af nye Hovedveie og Omlægning eller Nedlæggelse af ældre Hovedveie be­stemmes af Kongen, efterat angjældende Amtsformandskabs Betænkning er indhentet og, forsaavidt Anlægget og Omlægningen angaar, naar de dertil fornødne Midler af Vedkommende ere bevilgede.  Det fornødne til Arbeidets Udførelse anordnes af Kon­gen, dog kan Amtmanden med Amtsformandskabets Samtykke foranstalte saadanne mindre betydelige Omlægninger af Hovedveie, som han finder hensigtsmæssige.

Anlæg af nye og Omlægning af ældre Bygdeveie foranstaltes af Amtmanden, efter­at Samtykke dertil af vedkommende Formænd og Repræsentanter er meddelt.  Ingen Bygdevei maa nedlægges uden efter en af Formænd og Repræsentanter fattet og af Amtmanden bifaldt Beslutning.

Den af Kongen bestemte, for Tiden gjældende Klassification af de offentlige Veie forbliver fremdeles i Kraft, uden forsaavidt Forandringer deri ske i henhold til foran­staaende Bestemmelser.

Omkostningerne ved Anlæg af nye Hovedveie imellem Norge og Sverige, eller ved Omlægning af ældre Hovedveie imellem Rigerne, samt ved Opførelse af Broer i disse Anledninger, udredes af Statskassen efter Bevilgnng af Storthinget.

De til Anlæg af andre nye Hovedveie, eller til Omlægning af ældre saadanne, samt til Opførelse af Broer i disse Anledinger, medgaaende Omkostninger udredes i Almin­delighed af det Amt eller de Amter, hvorigjennem Veien gaar, nemlig af hvert Amt for dets Del af denne, efter Bevilgning af vedkommende Amtsformandskab.

Skulde disse Omkostningers Udredelse i det Hele eller for en Del skjønnes at ville blive for trykkende for vedkommende Amt eller Amter, forelægges Sagen Storthinget til Bestemmelse om de fornødne Midlers Udredelse af Statskassen, enten til endelig Udgift for denne eller forskudsvis mod Refusion ved Udligning paa Rigets Matrikulskyld, samt paa Kjøbstæderne og Ladestederne saaledes og efter det Forhold mellem Land­distrikterne paa den ene og Kjøb- og Ladestederne paa den anden Side samt mellem de enkelte Kjøbstæder og Ladesteder indbyrdes, som af ethvert Storthing bestem­mes.  Kjøbstøderne i det egentlige Finmarken skulle være undtagne fra denne Ligning.

Med Forskud af Statskassen til de Veianlæg, der før denne Lov af Kongen ere be­sluttede, samt med Refusion af disse forskud forholdes indtil næste Storthing paa samme Maade som hidtil.

De til Anlæg af nye Bygdeveie, eller til Omlægning af ældre saadanne, samt til Op­førelse af Broer i disse Anledninger, medgaaende Omkostninger skulle i Almindelighed udredes af det Formandskabsdistrikt eller de Formandskabsdistrikter for dets Del af denne, efter Bevilgning af vedkommende Formænd og Repræsentanter.

Skulde disse Omkostninger opløbe til en saa stor Sum, at de efter vedkommende Formandskabs Skjøn blive for trykkende for Formandskabsdistriktet at udrede, gjøres Forestilling til Amtsformandskabet om den fornødne Understøttelse af Amtsveikassen.

Vedligeholdelsen af oparbeidede Veie skal i Almindelighed foregaa ved Arbeide in natura af Brugerne af matrikuleret Eiendom i det Formandskabsdistrikt, hvorigjennem Veiene gaa, og forøvrigt, hvad Hovedveiene angaar, paa vedkommende Amts, og hvad Bygdeveiene angaar, paa vedkommende Formandskabsdistrikts Bekostning.  Dog kunne vedkommende Formænd og Repræsentanter med Amtmandens Approbation beslutte, at Naturalarbeidet i det Hele eller for en Del skal bortfalde og Veienes Ved­ligeholdelse forsaavidt ske ved Pengebidrag.

Ligeledes sker i Almindelighed Opførelsen og Vedligeholdelsen af Broer paa Hoved­veie paa vedkommende Amts, og paa Bygdeveie paa vedkommende Formandskabs­distrikts Bekostning.  Dog skal det ikke være Amtmanden forment, efterat Sagen har for Hovedveienes Vedkommende været Amtsformandskabet og for Bygdeveienes Ved­kommende Formændene og Repræsentanterne forelagt, at træffe Overenskomst om mindre Broers Opførelse og Vedligeholdelse af Roderne eller Brugerne, imod at der hertil tages Hensyn ved Veienes Inddeling i Roder og disses Veistykkers Fordeling imellem Brugerne.

Befindes noget Veistykke af Amtmanden eller vedkommende Kommunebestyrelse at være saa afsides beliggende, eller saa vanskeligt at vedligeholde, at de dermed for­bundne Byrder efter ovenanførte Regler ville blive uforholdsmæssigt trykkende for vedkommende Formandskabsdistrikts Beboere, skal det henstilles til Amtsformand­skabet, hvorvidt Veistykket i det Hele eller for en Del bliver at vedligeholde paa Amtskommunens Bekostning.  Samtykker ikke Amtsformandskabet heri, og Veistykket henhører til Hovedvei, afgjøres Sagen, saafremt saadan Afgjørelse af Amtmanden for­langes, af Kongen.  Ligesaa kunne, naar saadant Veistykke henhører til Hovedvei, og Omkostningerne ved dets Vedligeholdelse antages at ville blive for trykkende for det hele Amt, disse bevilges forskudsvis eller endeligt udredede af Statskassen paa den i Paragraph 4 omhandlede Maade.

Ved Afgjørelsen af saadanne Spørgsmaal tages tillige hensyn til Omkostningerne ved Vinterarbeidet paa disse Veistykker.

Naar Omkostningerne ved Opførelsen eller Vedligeholdelsen af nogen enfelt Bro el­ler af flere Broer tilsammentagne paa offentlig Vei af Amtmanden eller vedkommende Kommunebestyrelse antages at ville falde for trykkende for angjældende Amt eller Formandskabsdistrikt, forholdes paa lige Maade.

Hvor Omkostningerne ved Veistykkers Vedligeholdelse hidtil have været endeligt udredede af Statskassen, skal det hermed have sit Forblivende, indtil anderledes af Storthinget bestemmes.

Hvor der hidtil har paaligget Nogen en særlig Forpligtelse til paa offentlige Veie at vedligeholde eller opføre Broer, eller at vedligeholde noget Veistykke, skal det hermed have sit Forblivende, forsaavidt ikke Overenskomst kan træffes med Vedkommende om, at saadanne Broer eller Veistykker henlægges under det offentlige.

Ethvert Formandskabsdistrikt skal være inddelt i Roder, af hvilke enhver tildeles et eller flere Stykker af de gjennem Distriktet gaaende Veie.

Den nugjældende Rodeinddeling forbliver paa ethvert Sted i Kraft, medmindre der enten er Uoverensstemmelse mellem Formandsskabsdistriktets og Thinglagets Grænd­ser, og Kongen ikke af Hensyn til paatænkt Rettelse heri bevilger Udsættelse med ny Rodeinddeling, eller denne af Amtmanden med vedkommende Formænds og Repræ­sentanters Samtykke bestemmes.

Den nye Rodeinddeling iverksættes af Amtmanden, efterat han har indhentet ved­kommende Formænds og Repræsentanters Formening med Hensyn til Maaden, hvor­paa den bør foregaa.

Naar paa denne Maade en ny Rodeinddeling er iværksat, bør Forandring deri ikke kunne finde Sted førend efter 20 Aars Forløb, medmindre det forinden, paa Grund af nogen ny Veis Anlæg eller nogen ældre Veis Nedlæggelse, maatte befindes nødvendigt, og i ethvert Tilfælde kun under Iagttagelse af foranførte Forskrifter.

Skulde et Formandskabsdistrikt befindes at være uforholdsmæssig betynget med Veiarbeide i Sammenligning med de tilstødende Formandskabsdistrikter, bør Uligheden jevnes paa den Maade, at en eller flere Roder af de tilstødende Formandskabsdistrikter i samme Amt henlægges til almindeligt Sommer- og Vinterarbeide (Paragrapherne 32, 33, 35 og 36) i det førstmeldte Formandskabsdistrikt, under Iagttagelse af, at de Ro­der, som saaledes henlægges i et fremmed Distrikt, tildeles de dem nærmest liggende Veistykker.  Det fornødne i denne Henseende bestemmes af Amtmanden, efterat han har indhentet vedkommende Formænds og Repræsentanters Formening, og bliver Sa­gen, i tilfælde af Tvist imellem Amtmanden og disse, at afgjøre af Kongen.

De enhver Rode tillagte Veistykker skulle være fordelte imellem samtlige matriku­lerede Brug i Roden, saaledes at ethvert Brug har sin afmaalte Del af Rodens Veistyk­ker at vedligeholde.

Den nuværende Inddeling forbliver paa ethvert Sted i Kraft, medmindre enten Amtmanden eller en Pluralitet af Brugerne i en Rode finder, at en ny Inddeling inden denne er nødvendig, som da af Amtmanden foranstaltes udført efter de i næstfølgende Paragraph givne Forskrifter.

Saafremt den Roden tildelte Veistrækning er af forskjellig Beskaffenhed med Hen­syn til Vedligeholdelse, bliver den hele Veistrækning at inddele i Klasser paa den Maade, at en vis Veilængde i den første Klasse sættes ved Siden af en vis mindre Vei­længde i den næste Klasse og saa fremdeles.  For Veistykkernes rigtige Fordeling i Ro­den lægges fornemmelig Brugenes Matrikulskyld til Grund.  Veistykkernes Deling imel­lem Brugene i Roden foretages af vedkommende Brugere.  Kunne disse ikke imellem sig selv forenes om Delingen inden en vis af Amtmanden bestemt Tid, utføres den efter Amtmandens Foranstaltning paa Rodens Bekostning.

Naar en ny Inddeling af Veistykkerne inden en Rode er foregaaet, skal den ikke kunne forandres førend efter 20 Aars Forløb, saafremt saadant ikke maatte blive en nødvendig Følge af en ny Rodeinddeling i Formandskabsdistriktet; men efter oven­meldte Tids Forløb skal der være Adgang til at faa Inddelingen inden Roden paany for­andret paa den samme Maade, som ovenfor angivet.

Den ifølge Paragrapherne 8 og 9 udførte Veiinddeling indføres i en for Formand­skabsdistriktets Regning anskaffet Protokol, der beror hos Lensmanden, og om flere Lensmænd skulde henhøre til Formandskabsdistriktet, da hos den af dem, som Amt­manden bestemmer.  Inddelingen underskrives af den eller dem, som have udført For­retningen, og en Gjenpart af samme tilstilles Amtmanden.  Hos denne bør derhos fin­des en for hele Amtet indrettet og af Amtskommunen bekostet Veiprotokol, hvori distriktsvis anføres Længden af de enhver Rode tildelte Veistykker, med Forklaring om de i Roden værende Broer og Færgeindretninger og med andre hensigtsmæssige Oplysninger.

Naar noget Distrikt eller nogen enkelt Gaard er saa afsides beliggende, at vedkom­mende Brugere ikke bør paalægges Arbeide in natura paa de offentlige Veie, skulle Brugerne, istedetfor saadant Arbeide, yde et vist aarligt Bidrag til Udredelsen af de Udgifter ved Veivæsenet, der paaligger det Amt eller det Formandskabsdistrikt, til hvis Veivæsen Arbeidet skulde være ydet, hvilket Bidrags Størrelse bestemmes af Kongen efter Forslag fra Amtmanden, efterat vedkommende Formænds og Repræsentanters Formening derover er indhentet.  Forøvrigt bør ikke noget Distrikt eller nogen Gaard være befriet for Veiarbeide in natura.

De Bestemmelser om Bidrag af den ovenomhandlede Beskaffenhed, der nu ere gjældende, forblive paa ethvert Sted i Kraft, medmindre de af Kongen forandres, efterat vedkommende Formænds og Repræsentanters Formening er indhentet.

Paa samme Maade, som i Paragraph 12 er fastsat, afgives Bestemmelse om og hvorvidt Strandsteder eller andre lignende Steder paa Landet skulle deltage med Ar­beide eller Pengebidrag ogsaa til andre Veie end de, der særskilt for disse Steder selv ere fornødne.

Til de Udgifter, Vei- og Brovæsenet vedkommende, hvis Udredelse paahviler den hele Amtskommune, foreslaar Amtmanden for Amtsformandskabet Udligning af en vis Sum paa Amtets Matrikelskyld, efter et for Amtsformandskabet overensstemmende med Formandskabsloven for Landet af 14de Januar 1837, Paragraph 41, fremlagt Overslag, ved hvis Forfattelse der tillige tages Hensyn til, at der haves et passende Beløb i Behold til upaaregnede Udgifter for Amtskommunen.  Med hensyn til Bevilgnin­gen efter dette Overslag forholdes efter Forskrifterne i ovenmeldte Lovs 3die Kapitel.

Over de Udgifter, som angaa Bygdeveiene og Broer paa samme, og som vedkom­me Formandskabsdistrikterne, forelægges vedkommende Formandskab inden hvert Aars Udgang et Overslag for det paafølgende Aar, hvorefter der fattes Beslutning om bevilgning, hvis Beløb udligned paa Formandskabsdistriktets Matrikelskyld.

Saadanne Foretagender i Veivæsenets Anliggender, hvis Udførelse ikke uden Skade for Kommunikationen kan opsættes, skal Amtmanden uden Ophold foranstalte udførte, ved dertil at anvende det Fornødne af det Beløb, som af Amtsformandskabet er bevil­get til upaaregnede Udgifter, og, forsaavidt dette ei skulde være tilstrækkeligt, har han derom at gjøre Forestilling til Kongen, der kan bevilge, at Udgifterne iøvrigt i det Hele eller for en Del forskydes af Statskassen mod Refusion af Amtskommunen, forsaavidt de ikke efter Paragraph 5 bevilges udredelse af Statskassen.

Amtmændene skulle bestyre Veivæsenet i de Amter, hvor de ere ansatte, ved Hjælp af:

• Veiinspecteurer, der af Amtmanden antages og afskediges, og
• Lensmændene.

Desuden ansættes i enhver Rode en Rodemester, der udvælges og beskikkes af Amtmanden blandt Opsidderne i Roden.

Naar i specielle Tilfælde et Vei- eller Broarbeides Beskaffenhed maatte udfordre særdeles technisk Duelighed, er Amtmanden berettiget til at benytte hvad anden Assi­stence, han i denne Henseende maatte anse nødvendig.  De hermed forbundne Om­kostninger udredes paa samme Maade, som de øvrige Udgifter ved Foretagendet.

Amtmændene erholde paa Reiser over 1 Miil fra deres Hjem 2 Speciesdaler daglig i Diætpenge, og Veiinspecteurerne efter Amtsformandskabets Bestemmelse enten Diæt­penge eller fast Løn.  Lensmændene tilstaaes istedetfor Diætpenge en aarlig Godtgjø­relse af indtil 16 Speciesdaler, hvilken bestemmes af Amtmanden.

Alle nye Veie skulle anlægges paa den for Færdselen beqvemmeste Maade efter Loka­litetens Beskaffenhed.  Hovedveie skulle være 8 Alen og Bygdeveie 6 Alen brede indenfor Grøfterne, dog med følgende Undtagelser:

• hvor en allerede oparbeidet Hovedvei har en større Bredde, bør denne fremde­les bibeholdes, medmindre det af Kongen tillades at indskrænke den.  Ligeledes kan Kongen bestemme, at de Hovedveie, som støde til Kjøbstæder eller Lade­steder skulle have en større Bredde;
• hvor en oparbeidet Hovedvei har en mindre Bredde, dog ikke under 6 Alen, og Veiens Udvidelse vilde være forbunden med betydelige Bekostninger eller Van­skeligheder, eller befindes ufornøden formedelst Veiens affondrede Beliggenhed og Færdselens Ubetydelighed, skal det derved have sit Forblivende, indtil Udvid­else af Kongen maatte bestemmes.

  Under samme Forudsætninger kan Kongen med Hensyn til nye Hovedveie indskrænke disses bredde indtil 6 Alen;

• hvad Bygdeveiene angaar, da skal det være overladt vedkommende Kommune­bestyrelse, med Amtmandens Approbation, at fatte Beslutning angaaende de under No. 1 og 2 ommeldte Undtagelsestilfælde; for maa ingen Bygdevei have en mindre Bredde end 4 Alen;
• Bygdeveie, der kun benyttes som Rideveie, skulle have en saadan Bredde, som Kommunebestyrelsen, med Amtmandens Approbation bestemmer;
• hvor en Vei har Sving bør den lovbestemte Bredde gives en passende Udvidelse efter Veibestyrelsens Skjøn.

Alle Veie skulle være forsynede med Grøfter, hvor saadanne ikke af Veibestyrelsen ansees ufornødne.  Er det nødvendigt at give Vand, der er til Skade for en Vei, Afløb, kan saadant af den, over hvis Jord Vandet ledes, ikke nægtes, imod Erstatning, om Skade derved er ham tilføiet.  Erstatningen bestemmes efter Overenskomst eller ved Taxt efter Paragraph 24; dog kan ingen Godtgjørelse fordres i Anledning af Vandafløb, der i Medhold af den hidtil gjældende Lovgivning allerede finder Sted.

Omkostninger ved Taxationsforretninger i det heromhandlede Tilfælde udredes ef­ter de i Paragrapherne 24 og 25 fastsatte Regler.

Hvad der ved Grøfternes Gravning eller Rensning opkastes af disse, og ikke er tjenligt til Veifyld, henlægges paa den Side af Grøften, der vender fra Veien.  Uden Til­ladelse af Veibestyrelsen maa ingen Bygning opføres den yderste Grøftekant nærmere end 3, og inten Gjærde nærmere end 1 Alen.  Hvor Veien gaar over Fjeld eller løs Sand eller er udsat for Oversvømmelse, bør den afmærkes med Stene, Pæle eller andre tydelige og varige Kjendemærker.

Findes ved Siden af en offentlig Vei Fordybninger, der ere farlige for de Reisende, bør ved Veikanten opføres en Mur med Afløbshuller i eller Rækværk, opsættes store Stene eller plantes Træer, hvilket, hvad Hovedveiene angaar, udføres af vedkommende Rode eller bekostes, saafremt det for denne maatte findes for byrdefuldt, af Formand­skabsdistriktet.  I Tilfælde af Meningsforskjel mellem Kommunebestyrelsen og Roden, afgjøres Sagen af Amtmanden.  Vedligeholdes Veistykket paa en af de i Paragraph 5 angivne extraordinaire Maader, udredes Omkostningerne ved saadanne Foranstaltnin­ger paa samme Maade, som de øvrige Udgifter ved Veistykkets Vedligeholdelse.

Til Fyld paa Veie skal i Almindelighed bruges Grus, grov Sand og pukket eller an­den Smaasten, dog kan anden Slags Veifyld anvendes med Veibestyrelsens Tilladelse paa de Steder, hvor lokale Omstændigheder gjøre det nødvendigt.  Veifylden til Veienes Vedligeholdelse anskaffes i Almindelighed for Hovedveienes Vedkommende af Amtets Veikasse og for Bygdeveienes Vedkommende af Formandskabsdistriktet.  I et­hvert Tilfælde bliver det de Veiarbeidspligtiges Sag at fremskaffe Veifylden hver paa sit Veistykke.

Enhver er pligtig til at afstaa den fornødne Grund til Veies Anlæg, Omlægning eller Udvidelse, og at finde sig i, at der saavel i bemeldte Øiemed, som til Veies Vedligehold­else, paa hans Eiendom tages Grus, Sand, Ler og anden Veifyld saavelsom Sten, Alt imod Godtgjørelse, hvis Størrelse skal være bestemt, forinden Grunden benyttes eller forinden de ommeldte Materialier bortføres af dyrket Mark.  I Skov eller ubrytet Mark derimod kunne lignende Materialier tages paa de Steder, der af Veibestyrelsen anvises, uden at Erstatningen derfor i Forveien er bestemt, hvilken desuden i dette Tilfælde ikkun bør finde Sted, saafremt den fordres og det maatte befindes, at Skade er foraar­saget.

Dersom den for Grund fordrede Godtgjørelse er 100 Spd. eller derover, skal den bestemmes ved lovlig Taxation, medmindre Kommunebestyrelsen i det Distrikt, af hvil­ket Taxationssummen skal udredes, naar Omstændighederne tillade at indhente dens Erklæring derom, foretrækker at udrede den fordrede Godtgjørelse uden Taxation.  Er den fordrede Godtgjørelse under 100 Spd., kan den altid bestemmes ved Overens­komst imellem Grundeieren og Veibestyrelsen, dog med vedkommende Kommunebe­styrelses Approbation, naar Omstændighederne tillade at oppebie denne; men opnaa­es saadan Overenskomst ikke, bliver ogsaa i dette Tilfælde Godtgjørelsen at bestem­me ved lovlig Taxation.  Omkostningerne for disse Taxationsforretninger udredes af Grundeieren, saafremt Taxten bliver nærmere det ham tilbudne end det af ham ford­rede Beløb.  I alle andre Tilfælde udredes Omkostningerne ved Taxationsforretning­erne af det Offentlige efter de samme Regler, som i Paragraph 4 ere bestemte for Ud­gifterne ved Veies Anlæg.

Naar de til Veies Anlæg, Omlægning eller Udvidelse, saavelsom til deres Vedlige­holdelse fornødne Materialier skulle anskaffes (Paragrapherne 21 og 22), og der ikke kan træffes mindelig Overenskomst om Godtgjørelsen, bliver denne at bestemme ved Taxt, afholdt af Lensmanden med 2 lovligen udnævnte Skjøns- og Taxationsmænd efter foregaaende Varsel for alle Vedkommende, saaledes som om Forligelseskommis­sionen er foreskrevet.  Omkostningerne ved denne Taxt udredes af Grundeieren, saa­fremt den bliver nærmere det ham tilbudne end det af ham fordrede Beløb, saavelsom naar der efter hans eget Forlangende afholdes en Taxationsforretning under hvilken det skjønnes, at ingen Erstatning bør tillægges ham for Veifyld, tagen i Skov eller udyrket Mark.

Saafremt nogen Vedkommende i de ovenanførte Tilfælde vil have Overtaxt, skal Erklæring desangaaende afgives inden Taxtforretningens Slutning.  Omkostningerne ved Overtaxten, til hvis Afholdelse Veibestyrelsen har at træffe Foranstaltning, ogsaa naar nogen af de private Parter begjærer det, udredes af Grundeieren, saafremt Tax­ten, efter af ham selv at være forlangt, gaar ham imod, men ellers af det Offentlige. Hvor Taxt har fundet Sted ved Lensmanden og 2 Mænd (Paragraph 24), bliver Over­taxt i fornødent Fald at afholde af Sorenskriveren og 4 Mænd.

Taxationsforretningerne skulle holdes paa Aastedet, naar Jorden er fri for Sne, og skulle med den i Paragraph 24 første Passus fastsatte Undtagelse samtlige Vedkom­mende gives det for Stevninger til Underretterne bestemte Varsel.  Ved Taxtens Be­stemmelse skal Jordbundens større eller mindre Frugtbarhed, Beliggenheden, om nye Gjærder eller Grinder maa opføres, eller ældre flyttes eller borttages, samt enhver anden Omstændighed, der har Indflydelse paa det Taxeredes Værdi, tages i nøieste Betragtning, og skal derhos, naar i Anledning af en Veis Anlæg eller Omlægning en ældre Vei tilfalder Eieren af Grunden, der afstaaes til den nye Vei, den ældre Vei Taxe­res under samme Taxationsforretning, der afholdes over Grunden til den nye for at komme til Afdrag i Taxten, ligesom der ogsaa ved Taxtens Bestemmelse over Skaden paa Jord skal tages billigt Hensyn til, hvorvidt Grundeieren for sit særskilte Vedkom­mende erholder større eller mindre Nytte af den Vei, som anlægges.

Godtgjørelse for Grund tilfalder stedse Grundeieren; men dersom Eiendommen bruges af nogen Anden med lovlig Adkomst, skal Grundeieren, enten denne er en pri­vat Mand eller det Offentlige, erlægge til den, der har Eiendommen i Brug, for den Sidstes Besiddelsestid 4 Procent aarlig af Godtgjørelsens Beløb.  I Mangel af mindelig Overenskomst om, hvorvidt og efter hvilket Forhold Erstatning for Veifyld og Sten bør deles imellem Grundeieren og den, der paa anførte Maade har Eiendommen i Brug, bliver Spørgsmaalet herom, saafremt der til Bestemmelse af Erstatningsbeløbet afhol­des Taxtforretning, at afgjøre under denne.

Godtgjørelse for Skade, som det paaligger Veivæsenet at erstatte, maa fordres inden 1 Aar, efterat Skaden er skeet, da Ret til Skadeserstatning ellers bortfalder.

Oldtidslevninger maa i Anledning af Veiarbeider i intet Tilfælde tilintetgjøres eller beskadiges, uden at Eierens Samtykke og Amtmandens Bestemmelse i Forveien er indhentet.

Paa Hovedveiene skal der for hver halv og hel Miil opsættes Milepæle, hvilke gives forskjellig Dannelse, eftersom de vise enten hele eller halve Mile.

Hvor Hovedveie eller Hoved- og Bygdeveie støde sammen, skal der opsættes Vei­visere med Paategning om, hvorhen enhver Vei fører.

De med Milepæles og Veiviseres Anskaffelse og Opsættelse forbundne Omkostnin­ger udredes af vedkommende Amt.

Delet mellem Formandskabsdistrikterne, Roderne og Veistykkerne inden enhver Rode skal betegnes med Stolper, forsynede, Distriktsstolperne med Distrikternes Navne, Rodestolperne med Rodernes Nummer og Veistolperne med vedkommende Gaards Navne og Brugets Løbenummer i Matrikelen.  Distrikts- og Rodestolperne op­sættes paa Formandskabsdistrikternes Bekostning og Veistolperne af vedkommende Brugere, eller, om det af disse forsømmes, af Veibestyrelsen paa deres Bekostning.

Enhver, hvem Vedligeholdelsen af noget Veistykke paaligger, er forpligtet til at hol­de dette i forsvarlig Stand, efter de af Veibestyrelsen givne Forskrifter; dog skal det fornødne Mineringsarbeide udføres for det Offentliges Regning efter de for Veies Vedli­geholdelse i § 5 givne Regler, og kan Veibestyrelsen anordne det Murarbeide, der an­sees altfor bekosteligt for den enkelte Bruger, udført af vedkommende Rode eller lade samme i det Hele eller for en Del udføre for det Offentliges Regning efter ovenmeldte Regler.

Naar et Veistykke ved overordentlige Naturbegivenheder, saasom Stenskred, Jord­fald, Oversvømmelse o. s. v., befindes saa beskadiget, at Istandsættelsen vilde blive for trykkende for den enkelte Bruger, paaligger det Veibestyrelsen strax at foranstalte Veistykket sat i fremkommelig Stand ved en eller flere af de nærgrændsende Roder.

En Gang om Aaret, I Almindelighed strax efter Plogaannen, tilsiges hver Rodes Mand­skab til almindeligt Veiarbeide, der paabegyndes til den af Amtmanden bestemte Tid, udføres under det Opsyn, som denne anordner, og skal være tilendebragt inden en ligeledes af ham foreskreven Tid.  Dog skal ogsaa Amtmanden, naar Veiene Vaar- eller Høsttiden maatte tiltrænge Forbedring, være berettiget til at anordne almindeligt Veiarbeide foretaget enten i hele Formandskabsdistriktet eller i enkelte Dele deraf, saavelsom, hvor og forsaavidt Saadant maatte befindes hensigtsmæssigt, at anordne Fyld fremkjørt paa Vinterføre og udbredt, naar Sneen er borte.

Naar ellers Mangler, der ikke kunne henføres til det i sidste Passus af § 32 omhand­lede Tilfælde, befindes ved enkelte Veistykker, skulle vedkommende Brugere vidnes­fast derom underrettes og paalægges inden en vis Frist at afhjælpe Manglerne.

Naar nye Hovedveie anlægges eller ældre Hovedveie omlægges, og de dermed forbundne Omkostninger i det Hele eller for en Del udredes af vedkommende Amt, eller naar nye Bygdeveie anlægges, eller ældre Bygdeveie omlægges, hvad enten de dermed forbundne Omkostninger udredes i det Hele af vedkommende Formandskabs­distrikt eller for en Del af vedkommende Amt (§ 4), er Brugerne i de Formandskabs­distrikter, igjennem hvilke Veiene gaa, forpligtede til, i Forhold til Brugenes Matrukul­skyld, at forrette Veiarbeide efter Tilsigelse fra 1 til 24 Dage uden Betaling, dog saa­ledes at ingen Bruger bliver paalagt at arbeide mere end 12 Dage hver Sommer. Ingen maa tilsiges til dette Arbeide i de almindelige Aannetider, eller paa de Dage, det paaligger ham at skydse, og regnes 1 Dags Arbeide med Hest og Mand for 2 Dages Arbeide.

Veibestyrelsen bestemmer, efterat have indhentet vedkommende Kommunebesty­relses Betænkning, det Forhold, der skal finde Sted i Henseende til Arbeidsdagenes Antal imellem de ankelte Brugere.  Arbeidstiden er fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 12 Middag med ½ Times Ophold imellem 9 og 10, og fra Kl. 2 Eftermiddag til Kl. 7 Aften med ½ Times Ophold imellem 4 og 5.

Det paaligger Brugerne i enhver Rode i Fællesskab at forrette Sneplogkjørsel, Sne­skufning, Støb- og Ishugning samt andet Vinterveiarbeide, naar fornødiges, paa Ro­dens Veistykker efter den imellem Brugene iverksatte Fordeling (§§ 8 og 9) og efter de af Veibestyrelsen givne Forskrifter; dog skal det være Rodens Brugere uforment, med Veibestyrelsens Tilladelse, at lade Vinterveiarbeidet udføre efter indbyrdes Overens­komst.

Hvormange Sneploge enhver Rode bør anskaffe og vedligeholde, og hvorledes disse skulle være indrettede, bestemmes af Veibestyrelsen.

Første Gang kjøres Sneplogen, naar der er falden 8 a 12 Tommers Sne, og senere efter ethvert Snefald af 6 Tommers Dybde; Veibestyrelsen bestemmer nærmere forud, hvor dyb Sne der skal være falden, naar Sneplogen første Gang bør kjøres.

Veibestyrelsen skal være berettiget til at lade Vinterveie, der ligge udenfor de offentlige Sommerveie, snebryde og forøvrigt sætte i farbar Stand ved de nærmest­liggende Roder, naar saadant ansees gavnligt for den almindelige Færdsel.

Forsaavidt nogen Bruger i Roden bor saa langt borte fra de Veie, paa hvilke denne har at forrette Vinterveiarbeide, at han ikke uden uforholdsmæssig Besværlighed, kan udføre saadant Arbeide, skulle de øvrige Brugere i Roden forrette den Del af Arbeidet, der efter de almindelige Regler burde have tilfaldt vedkommende Bruger, imod Beta­ling af denne efter Overenskomst, eller om saadan ikke kan opnaaes, efter Veibesty­relsens Bestemmelse.

Befinde samtlige Brugere eller Pluraliteten af Brugerne i en Rode sig i samme Til­fælde, skal Veibestyrelsen, saafremt Vedkommende selv ikke træffe saadan Forening, foranstalte det Roden paaliggende Vinterveiarbeide udført ved leiede Folk paa Rodens Bekostning.

Hvor foranstaaende Bestemmelser af Veibestyrelsen ansees at være for byrdefulde for enkelte Distrikter, eller af andre Aarsager ikke at være anvendelige, skal Veibesty­relsen foranstalte Vinterveiarbeidet udført ved leiede Folk, hvad Hovedveiene angaar, for Amtskommunens Regning, naar Amtsformandskabet dertil giver sit Samtykke, og hvad Bygdeveiene angaar, paa Formandskabsdistriktets Bekostning, naar vedkom­mende Formænd og Repræsentanter deri samtykke.  I Tilfælde af Tvist i denne hen­seende afgjøres Sagen af Kongen.

De af Amtmændene overensstemmende med den hidtil gjældende Veilovgivning fattede Bestemmelser angaaende Udførelsen af det i §§ 36 og 37 omhandlede Vinter­veiarbeide, forblive paa ethvert Sted i Kraft, undtagen forsaavidt nærværende Lov heri medfører nogen Forandring, eller anderledes besluttes af Amtsformandskabet, eller vedkommende Formænd og Repræsentanter, men Amtmandens Approbation; og af­gjøres Sagen, i Tilfælde af Tvist herom mellem Angjældende, af Kongen.

Broer paa Hovedveie skulle i Almindelighed opføres af Sten, Jern eller Træ paa Landkar af Sten, men kunne dog opføres ganske af Træ, naar Saadant af Amtmanden paa Grund af lokale Forholde eller andre særdeles Omstændigheder tillades.

Paa Bygdeveiene skulle Broer i Almindelighed opføres af Sten eller Træ paa Land­kar af Sten; men det skal dog ikke være Veibestyrelsen forment at lade dem opføre paa en anden af de anførte Maader, naar Amtsformandskabet samtykker deri, saa­fremt Broen i det Hele eller for en Del opføres paa Amtskommunens Bekostning, og ellers, naar vedkommende Formænd og Repræsentanter give Samtykke dertil.

Broer, som herefter opføres, bør — Rækverket uberegnet — stedse have den for Veie i Almindelighed bestemte Bredde.  Dog kan Amtmanden heri for Bygdeveienes Vedkommende i særegne Tilfælde tilstede Indskrænkning.

Opførelse eller Istandsættelse af Broer paa Hovedveie skal, naar samme efter Vei­bestyrelsens Overslag vil koste mere en 200 Speciesdaler, efterat en nøiagtig Forskrift for Materialiernes Beskaffenhed og Arbeidets Udførelse i det Hele er udarbeidet, sæt­tes til offentlig Licitation paa Konditioner, som Veibestyrelsen bestemmer; dog kan i enkelte Tilfælde, naar det af særegne Grunde maatte antages, at Licitation vilde være uhensigtsmæssig, ligesom og, naar antageligt Licitationsbud ikke har været at erholde, Opførelsen eller Istandsættelsen besørges udført efter Accord — i Anledning af hvilken offentlig Indbydelse til inden en vis Tid at gjøre Anbud betimeligen maa have fundet Sted — eller, om antagelig Accord ikke kan opnaaes, ved leiede Folk.

Indskrænke Omkostningerne efter Overslaget sig til et Beløb af 10 Speciesdaler indtil 200 Speciesdaler, kan Veibestyrelsen lade Arbeidet udføre efter Accord, med Iagttagelse af den foran ommeldte Indbydelse, eller, om antagelig Accord ikke kan opnaaes, ved leiede Folk; og udgjøre de ikke et saa stort Beløb som 10 Speciesdaler, er det Veibestyrelsen overladt at lade Arbeidet udføre paa saadan Maade, som findes hensigtsmæssigt.

Det paaligger Veibestyrelsen Tid efter anden at kontrollere Arbeidets forsvarlige Udførelse, og at paase, at de Materialier, som dertil anvendes, have de betingede Egenskaber.

Broernes Afleverelse foregaar, safremt Omkostningerne overstige 200 Speciedaler, i Almindelighed ved en lovlig Besigtelses- og Skjønsforretning, ved hvilken Veibestyrel­sen afgiver Møde, men ellers er det tilstrækkeligt, at Veibestyrelsen attesterer Arbei­dets rigtige Udførelse.

Omkostningerne ved Licitationsforretninger i ovenmeldte Anledning udredes af ved­kommende offentlige Kasse (§§ 4 og 5).  Det samme gjælder ogsaa for Besigtelses- og Skjønsforretninger, naar Arbeidet befindes antageligt; i modsat Fald falde de Entre­preneuren til Last.

Med Hensyn til Opførelse og Istandsættelse af Broer paa Bygdeveie, skal det bero paa Kommunebestyrelsens Bestemmelse hvorledes de dertil fornødne Materialier skulle anskaffes, og om Arbeidet skal søges udført ved Cititation, Accord, leiet eller Naturalarbeide.

Den fornødne Kontrol med Arbeidet og Afleverelsen anordnes i ethvert Tilfælde af Amtmanden.

Til Broers Opførelse eller Istandsættelse skal det, enten Arbeidet udføres af privat Entrepreneur eller efter Veibestyrelsens Foranstaltning, være tilladt i Skov og udyrket Mark at tage den fornødne Sten, imod at Eieren erholder Erstatning for den Skade, der foraarsages ved Stenens Sprængning, Opgravning eller Transport, samt tillige for Ste­nen, saafremt denne paa der Sted, hvor den tages, kan antages at have nogen Værdi.

Med Hensyn til Erstatningen, for hvilken det Offentlige i ethvert Tilfælde er Eieren ansvarlig, gjælder de samme Regler, der i § 22 og følgende ere bestemte for at tage Veifyld i udyrket Mark.

De Træmaterialier, som udfordres til en Broes Opførelse eller Istandsættelse, skulle, naar Arbeidet henhører til de i § 15 omhandlede Tilfælde, kunne tages i de nærliggende Skove, mod Erstatning, der i Mangel af mindelig Overenskomst bestem­mes ved Taxt efter de i §§ 24 og 25 givne Forskrifter.

Alle Broer paa offentlige Veie skulle være forsynede med Rækverk, naar ikke Vei­bestyrelsen finder saadant unødvendigt.  Broer paa Hovedveie skulle gives Navn, som efter Veibestyrelsens Bestemmelse anbringes paa eller ved Broen.

Om Færgeindretninger paa de Veie, ved hvilke samme bør finde Sted, giver Amt­manden, efter derom at have indhentet vedkommende Kommunebestyrelses Sam­tykke, de for hvert Tilfælde fornødne Bestemmelser.  Opstaar i denne Henseende Tvist mellem Amtmanden og Kommunebestyrelsen, afgjøres Sagen af Komgen.

Veiinspecteurerne, Lensmændene og Rodemesterne ere forpligtede til at rette sig efter de Instruxer, som af Amtmanden neddeles dem.  Angaaende disse Instruxer skal Betænkning fra Amtsformandskabet indhentes.

I Særdeleshed paaligger det Lensmændene:

• at paase, at Rodemesterne opfylde deres Pligter;
• at føre Opsyn med, at det i § 33 omhandlede almindelige Veiarbeide bliver for­svarligen udført, samt at Veiene i deres Distrikter vedligeholdes i god Stand;
• at befare Veiene i deres Distrikter paa den Tid, de efter Veibestyrelsens Be­stemmelse (§ 33) skulle være istand, for at undersøge om der ved samme befindes Mangler, som de i saa Tilfælde, naar Saadant ansees nødvendigt, be­sørge istandsatte paa de Forsømmeliges Regning, ligesom de i ethvert Tilfælde desangaaende gjøre Indberetning til Veiinspecteuren;
• at have Indseende med Vinterveiarbeidets forsvarlige Udførelse;
• uopholdeligt at gjøre Indberetning til Amtmanden eller Veiinspecteuren, naar Mangler befindes ved Broer, samt strax føie de i den Anledning fornødne fore­løbige Foranstaltninger, — og
• uopholdeligt at gjøre Indberetning til Amtmanden eller Veiinspecteuren, naar noget Veistykke ved overordentlige Naturbegivenheder, saasom Stenskred, Jordfald, Oversvømmelse o. s. v. befindes saa beskadiget, at dets Istandsæt­telse vilde blive altfor trykkende for den enkelte Bruger (§ 32), samt strax til­sige Mandskab til det fornødne Arbeides Udførelse, naar Tiden ikke tillader at ind­hente nærmere Ordre desangaaende.

Ligeledes paaligger det Rodemesterne:

• at besørge Ordrer, Veivæsenet vedkommende, udførte eller omsendte til Rod­ens Opsiddere, der ere forpligtede til imellem sig at befordre saadanne Ordrer;
• daglig i den Tid, da det almindelige Veiarbeide skal foregaa (§ 33), at indfinde sig paa Arbeidsstederne og paase, at Arbeidet forsvarligen udføres;
• at befare Rodens Veistykker til de Tider, der ere fastsatte i den dem meddelte Instrux, og vidnesfast opfordre vedkommende Brugere til at istandsætte de Mangler, der maatte forefindes ved Veiene, samt, saafremt Saadant ikke inden en passende Frist sker (§ 33), strax lade Manglerne istandsætte for vedkom­mende Brugeres Regning, naar det ansees nødvendigt, ligesom ogsaa stedse i det omhandlede Tilfælde gjøre Ammeldelse til Lensmanden;
• at føre Opsyn med Vinterveiarbeidets Udførelse og snarest mulig besørge de Mangler, som derved forefindes, rettede paa de Forsømmeliges Bekostning;
• strax at gjøre Anmeldelse til Lensmanden i de i § 46 Nummer 5 og 6 omhand­lede Tilfælde, — og
• at paase, at de i § 31 omhandlede Rode- og Veistolper ere opsatte.

Rodemesterne skulle for de Gaarde, de bebo, være fritagne for det Veiarbeide, der omhandles i § 34 samt i § 46 Nummer 6, og kunne, naar de have forestaaet Rodemes­terombudet i 3 Aar, undslaa sig for dette Ombud i ligesaa lang Tid.

Ethvert Amt skal have sin egen Veikasse, der staar under Amtmandens Bestyrelse, og for hvilken aarligen Regnskab aflægges til vedkommende Amtsformandskab.  Med Revisionen og Decisionen af dette Regnskab, hvoraf et Uddrag bekjendtgjøres ved Trykken og opslaaes paa samtlige Thingsteder, forholdes overensstemmende med For­mandskabsloven for Landet af 14de Januar 1837 § 45.

Veikassens Indtægter bestaar i:

• de aarlige Pengebidrag, som ifølge §§ 12 og 13 tilfalde Amtets Veivæsen;
• hvad der til Bestridelse af Veivæsenets Udgifter efter § 14 i denne Lov aarligen udlignes paa Amtets Matrikelskyld, — og
• de for Overtrædelser af denne Lov paa Landet faldende Bøder.

De under a og b nævnte Bidrag til Veikassen opkræves af Fogderne med Skatter­ne, forsaavidt ikke Amtsformandskabet overdrager Indfordringen til Andre.

Veivæsenets Udgifter for Hovedveies Vedkommende anvises af Amtmanden til Ud­betaling gjennem vedkommende Oppebørselsbetjente.  For Bygdeveies Vedkommende forholdes med Anvisning og Udbetaling paa den Maade, som af vedkommende Kom­munebestyrelse bestemmes.

Den, som uden Tilladelse af Veibestyrelsen opfører Hus eller Gjærde nærmere Vei­ens Grøfter, end i § 19 er fastsat, bør bøde fra 2 til 25 Speciesdaler, og skal tillige Grøften, saafremt den derved er bleven beskadiget, istandsættes paa den Skyldiges Bekostning.

De opførte Huse eller Gjærder skulle, naar det af Veibestyrelsen ansees fornødent, foranstaltes nedrevne, ligeledes paa den Skyldiges Bekostning.

Den, som graver Ler, Sand eller deslige i Veien, i dens Grøfter eller paa dens Kan­ter eller paa anden Maade beskadiger Veien, dens Grøfter eller Kanter, bør bøde fra 2 til 10 Speciesdaler, og skal derhos Skaden instandsættes paa den Skyldiges Bekost­ning.

Kan den Skyldige ikke opdages, bør Skaden istandsættes af Roden eller paa dens Bekostning.

Den, som paa Veien eller i dens Grøfter henkaster Skarn, anden Urenlighed eller Affald, eller henfører Noget, som kan hindre Færdselen eller gjøre denne farlig eller vanskelig, bør bøde fra 1 til 5 Speciesdaler, og skal tillige det Henlagte bortføres paa den Skyldiges Bekostning.

Kreaturer maa ikke tjaares i veien eller i dens Grøfter, og heller ikke slippes til Græsning paa de Veie, som ere omgivne med Hegn, under en Mulkt af ½ Speciesdaler for hvert Kreatur.

Paa Hovedveiene maa herefter ingen Grinder opsættes, hvor saadanne ikke hidtil have fundet Sted, medmindre Veibestyrelsen, paa Grund af særdeles Omstændighe­der, tillader det; og skulle alle Grinde paa offentlige Veie gives saadan Bredde, og forøvrigt være saaledes indrettede, som Veibestyrelsen bestemmer.  Handler Nogen herimod, bær han bøde fra ½ til 2 Speciesdaler, og skal tillige Grinden nedrives og bortføres paa hans Bekostning.

Gjærder, som hælde ud over Veien, skulle foranstaltes nedrevne paa Eierens Be­kostning, og denne derhos, i Tilfælde af tilregnelig Forsømmelse, bøde fra 1 til 5 Spe­ciesdaler.

Amtmændene kunne, forsaavidt Omstændighederne tillade det, forbyde Brugen paa offentlige Veie af saadenne Kjøreredskaber, som beskadige Veiene.

Et saadant Forbud bør bekjendtgjøres 3 Maaneder førend det sættes i Kraft.  Hand­ler siden Nogen derimod, bør han bøde fra 2 til 5 Speciesdaler.

Kjørende med eller uden Læs skulle, naar Nogen møder dem eller vil reise dem forbi, kun benytte den høire Halvdel af Veien.  Overtrædelser af de i denne Paragraph indeholdte Forskrifter straffes med en Mulkt fra 1 til 5 Speciesdaler.

Den, der ikke møder til det almindelige Veiarbeide til den bestemte Tid (§ 33), bøder fra ½ til 2 Speciesdaler.

Naar der efter den Tid, det almindelige Veiarbeide burde have været tilendebragt, befindes Mangler ved nogen Brugers Veistykke, eller naar nogen Bruger har oversid­det den ham af Veibestyrelsen givne Frist til at afhjælpe Mangler, der ellers ere befun­dne ved hans Veistykke (§ 33), bøder han fra 1 til 4 Speciesdaler, foruden at erstatte de med Manglernes Istandsættelse for hans Regning forbundne Omkostninger (§ 46 No. 3 og § 47 No. 3),

Naar Nogen, som er tilsagt til andet Sommerveiarbeide, end det i §§ 60 og 61 om­handlede, ented aldeles udebliver, eller ikke møder til rette Tid, eller ogsaa, naar han indfinder sig, befindes drukken, modvillig, udygtig, eller ikke at have medbragt befalet Redskab, bøder han, saafremt han er tilsagt til at forrette Arbeide med Heft, fra 1 til 4 Speciesdaler, og saafremt han er tilsagt at forrette Arbeide uden Heft, fra ½ til 2 Spe­ciesdaler; og skal Veibestyrelsen tillige leie Hefte eller Folk paa hans Bekostning, eller, saafremt Anledning hertil ikke gives, lade ham oparbeide det Forsømte ved næste Leilighed.

Dersom nogen Rode ikke anskaffer det bestemte Antal Sneploge, ikke indretter Sneplogene paa den bestemte Maade (§ 35), eller ikke holder dem i forsvarlig Stand, bøder enhver af Rodens Brugere, der har Del i Forsømmelsen, 1 Speciesdaler, og skulle tillige de fornødne nye Sneploge anskaffes eller de ældre Sneploge istandsættes paa de Skyldiges Bekostning.

Naar Nogen, der har at forrette Vinterveiarbeide (§§ 35 og 36), befinder sig i et af de Tilfælde, der omhandles i § 62, bøder han, saafremt han har at forrette Arbeide med Heft fra 1 til 4 Speciesdaler, og saafremt han har at forrette Arbeide uden Heft, fra ½ til 2 Speciesdaler; og skal Veibestyrelsen tillige leie Hefte eller Folk paa hans Be­kostning, eller, saafremt Anledning dertil ikke gives, lade ham oparbeide det Forsømte ved næste Leilighed.

Vedkommende Bruger er i de i denne Paragraph saavelsom og i de i §§ 60 og 62 omhandlede Tilfælde ansvarlig for den eller dem, han sender i sit Sted.

Den Opsidder, der udviser Forsømmelse med Hensyn til Befordringen af Ordrer an­gaaende Veivæsenet (§ 47 No. 1), bøder fra ½ til 1 Speciesdaler.

Forsømmelser, hvori Lensmænd, med Hensyn til de dem i Anledning af Veivæsenet paaliggende Pligter, gjøre sig skyldige, straffes, forsaavidt den almindelige Straffelovs Kap. 24 § 28, sammenholdt med § 32, ikke paa Tilfældet er anvendelig, med Bøder fra 5 til 20 Speciesdaler.

Forsømmelse af Rodemestere straffes under samme Forudsætning med Bøder fra 1 til 5 Speciesdaler.

Anmeldelser om Overtrædelser af denne Lov ske paa Landet i de i §§ 54, 55, 57, 58 og 59 omhandlede Tilfælde til Fogden eller Lensmanden, men ellers til Veiinspecteu­ren eller Lensmanden, hvilke samtlige, hver for sit Vedkommende, undersøge Sagens Beskaffenhed og derefter gjøre Indberetning desangaaende til Amtmanden, ledsaget af Angjældendes Erklæring og alle de Oplysninger, som ansees nødvendige, og som kunne erhverves uden Forhør.  Lensmandens Indberetning sker, forsaavidt de i om­meldte Paragrapher omhandlede Tilfælde angaar, igjennem Fogden og ellers igjennem Veiinspecteuren.

Finder Amtmanden Anledning til at drage Nogen til Ansvar for Overtrædelse af den­ne Lov, udfærdiger han i denne Anledning en Resolution, hvori han dikterer Angjæl­dende de for Forseelsen bestemte Bøder og fastsætter tillige, saafremt noget Arbeide er forrettet, hvorfor Erstatning skal gives, dennes Beløb, hvorefter det forelægges Angjældende, om han inden en vis Tidsfrist i Mindelighed vil erlægge Bøderne og Erstatningsbeløbet, eller om han foretrækker at lade Sagen afgjøre ved Rettergang.

Erklærer Angjældende sig tilfreds med den af Amtmanden udfærdigede Resolution, bliver denne tilligemed Angjældendes Erklæring af Fogden at indføre i en af Amtman­den autoriseret Protokol, og skal, saafremt det Beløb, der af Angjældende skal udre­des, ikke af ham betales inden den i Resolutionen bestemte Tid, Udpantning derfor foretages.  Den mindelige Afgjørelse har, i Tilfælde af gjentagen Forseelse, samme Virkning som om Sagen var afgjort ved Dom.

Dersom Angjældende foretrækker Sagens Afgjørelse ved Rettergang, eller intet bestemt Svar afgiver inden 14 Dage efterat Resolutionen er ham forelagt, bliver han at tiltale ved Politiret.

Enhver Kjøbstad skal vedligeholde de over dens Grund gaaende Veie, der støde til de offentlige Veie i Landdistrikterne, efter de samme Regler, som ere givne for saa­danne Veies Vedligeholdelse i §§ 18, 19, 20, 21 første Punktum og 30, samt at lade op­føre og vedligeholde de paa samme fornødne Broer, overensstemmende med Forskrif­terne i § 39, Alt eftersom Landdistrikternes tilstødende Veie ere Hoved- eller Bygde­veie.

Fremdeles skal enhver Kjøbstad vedligeholde i forsvarlig Stand alle øvrige over dens Grund gaaende Veie, der ere fornødne for den offentlige Færdsel, og som hidtil have ligget under Kjøbstadens Veivæsen, samt alle inden Kjøbstaden værende bro­lagte eller ubrolagte Gader, tilligemed alle paa de ommeldte Veie og Gader fornødne Broer, hvilke, forsaavidt de ere beliggende paa de her omhandlede Veie, skulle opføres efter de i Paragraph 39 for Opførelsen af Broer paa Bygdeveie givne Regler, og forsaa­vidt de ere beliggende i Gaderne, skulle opføres efter de i samme Paragraph for Opfø­relse af Broer paa Hovedveie givne Regler.

Forsaavidt der gives specielle Overenskomster angaaende Vedligeholdelsen af Veie eller Gader i en Kjøbstad eller paa sammes Grund eller om Opførelsen og Vedligehol­delsen af de paa saadanne værende Broer, forblive samme fremdeles i Kraft.

Vei-, Bro- og Brolægningsvæsenet for Kjøbstædernes Vedkommende bestyres, un­der Amtmandens Overopsyn, af Magistraten og Politimesteren ved Hjælp af:

• saamange af Amtmanden paa den Maade, Formandskabsloven for Kjøbstæder­ne af 14de Januar 1837 Paragraph 32 bestemmer, blandt Kjøbstadens Borgere beskikkede Veiinspecteurer, som Magistrat og Formandskab finder nødvendigt, eller en eller flere af Amtmanden, efter indhentet Erklæring fra Magistraten og Formandskabet, antagne lønnede Inspecteurer, forsaavidt der af Vedkommende bevilges Løn til saadanne — og
• Rodemestere, hvis Antal bestemmes af Veibestyrelsen, og som udvælges og beskikkes blandt Byens Indvaanere af Magistraten og Formændene.

De ulønnede Veiinspecteurer bør være fri for andre Ombud i deres Functionstid, og ere de, saavelsom Rodemesterne, ikke pligtige at vedblive i Ombudet længre end 3 Aar.

Veiinspecteurer og Rodemestere i Kjøbstæderne skulle være forpligtede til at rette sig efter de Instruxer, som af Veibestyrelsen meddeles dem.

Angaaende disse Instruxer skal Betænkning indhentes fra Formandskabet.

Forsømmelse, hvori nogen i en Kjøbstad ansat Veiinspecteur, der har denne Betje­ning som Ombud, gjør sig skyldig med Hensyn til de ham paaliggende Pligter, straffes, forsaavidt den almindelige Straffelovs Kapitel 24 Paragraph 28, sammenholdt med Paragraph 32, ikke paa Tilfældet er anvendelig, med Bøder fra 5 til 20 Speciesdaler.

Forsømmelse af Rodemestere i Kjøbstæderne straffes, under samme Forudsæt­ning, med Bøder fra 1 til 5 Speciesdaler.

Anlæg af nye og Forandring af ældre Veie paa Kjøbstædernes Grund foranstaltes af Veibestyrelsen, efterat Samtykke dertil af vedkommende Formænd og Repræsentanter er meddelt og Amtmandens Approbation erhvervet.

De Midler, der ere fornødne til Anlæg eller Vedligeholdelse af Veie og Gader i Kjøb­stæderne eller paa disses Grund, til Opførelse og Vedligeholdelse af Broer paa samme, til Udførelse af Snebrydning, samt til Bestridelse af Udgifterne ved Kjørsel og andet Arbeide, Vei-, Bro- og Brolægningsvæsenet vedkommende, udredes af Bykassen, for­saavidt det ikke af Kommunerepræsentationen bestemmes, at Arbeide in natura for nogen Del skal finde Sted af dem, der i Kjøbstaden eie Hus eller holde Hest.  For dette Tilfælde bliver Arbeidet at svare efter det Forhold, at for hver Hest skal der aarligen ydes en Arbeidsdag med Mand og Hest, og at Hus- og Bygningseiere svare Arbeids­dage uden Hest, ved hvis Beregning Bygningens Assurancesum eller Taxtværdi lægges til Grund efter de nærmere Bestemmelser, som desangaaende fattes af Kommune­repræsentationen med Overøvrighedens Approbation, dog saaledes, at Forholdet i intet Tilfælde sættes høiere end til een Arbeidsdag for hver 150 Speciesdaler eller lavere end til een Arbeidsdag for 1000 Speciesdaler, samt at der ikke tages Hensyn til hvad der er under disse fulde Beløb.  Antallet af Arbeidsdage maa for 1 Bygning ikke over­stige 15.

Med Hensyn til Midlernes Bevilgelse og Anvisning af Bykassen samt Revisionen og Decisionen af Regnskabet derover, forholdes overensstemmende med Lov angaaende Formandskaberne I Kjøbstæderne af 14de Januar 1837.

Skulde Omkostningerne ved Anlæg eller Omlægning af Hovedveie eller af de Ga­der, der ere Fortsættelse af Hovedveie, eller ved Opførelsen af Broer paa saadanne Veie eller Gader, opløbe til en saa stor Sum, at sammes Udredelse skjønnes at ville blive for trykkende for Bykassen, kunne Omkostningerne i det Hele eller for en Del udredes enten af Statskassen eller ved Ligning paa Matrikelskylden samt paa Kjøb- og Ladestederne (Paragraph 4).

Den fornødne Veifyld til Veie og Gader kan tages i udyrket Mark, enten paa eller udenfor Kjøbstadens Grund, imod Erstatning, forsaavidt Skade derved foraarsages. Erstatningens Størrelse bestemmes i Mangel af mindelig Overenskomst imellem Kom­munebestyrelsen og vedkommende Eier, ved lovlig Taxationsforretning, hvis Omkost­ninger udredes af Grundeierem, dersom Taxten bliver nærmere det ham tilbudne end det af ham fordrede Beløb, men ellers af vedkommende Kjøbstad.

Med Hensyn til Afstaaelse af Grund til Anlæg, Omlægning eller Udvidelse af Veie udenfor Kjøbstaden, men paa dens Grund, og Erstatning for samme, forholdes efter Paragraph 22 og følgende.

De i Paragrapherne 28, 41, 43, 44, 52 og 53 med Undtagelse af dens sidste Passus, 54, 55 og 57 givne Bestemmelser gjælde ogsaa for de over Kjøbsstædernes Grund gaaende Veie, der ere henlagte under det Offentliges Tilsyn.

Bestemmelserne i Paragraph 56 gjælde for de over Kjøbstædernes Grund gaaende Veie, der udgjøre en Fortsættelse af Landets Hovedveie.

Bestemmelserne i Paragrapherne 58 og 59 gjælde for samtlige Veie og Gader i Kjøbstæderne og paa deres Grund.

Alt hvad der i denne Lov er foreskrevet for Kjøbstæderne, gjælder ogsaa for Lade­stederne, forsaavidt de have et særskilt Formandskab og Repræsentantskab, dog saa­ledes, at Vei-, Bro- og Brolægningsvæsenet bestyres af Amtmanden ved Hjælp af de i Paragraph 72 ommeldte Betjente.

Forsaavidt noget Ladested skulde have Formænd og Repræsentanter fælles med noget Landdistrikt, forholdes efter de for Landet fastsatte Regler.

Den Indvaaner af Kjøbstad eller Ladested, der ikke til bestemt Tid møder eller lader møde til Veiarbeide (§ 76), bøder fra ½ til 2 Speciesdaler.

Anmeldelser om Overtrædelser af denne Lov ske, hvad Kjøbstæderne angaar, til Politimesteren, og hvad Ladestederne angaar, til den Embedsmand, der bestyrer Politi­væsenet sammesteds, og forholdes forøvrigt med Hensyn til saadanne Anmeldelser, som foreskrevet i Paragrapherne 68, 69 og 70.

Den i Paragraph 69 omhandlede Protokol føres i Kjøbstæderne af Politimesteren og i Ladestederne af den Embedsmand, der bestyrer Politivæsenet sammesteds.

De Bestemmelser, som indeholdes i Rescriptet af 16de Septbr. 1785, skulle, forsaa­vidt de angaa Bryggerne i Arendal og Østerriisøer, fremdeles forblive i Kraft.

Naar privat Vei benyttes af flere Brugere, som fælles Adkomst fra deres Brug til offentlig Vei eller Landkommunikation, skulle de samtlige, naar Flerheden af dem maatte forlange det, være pligtige til med fælles Arbeidskraft, efter det Forhold, hvori enhver af dem skjønnes at benytte Veien, at holde denne saavel Vinter som Sommer i forsvarlig Stand, samt forsynet med Broer, hvor saadanne tilforn have været anbragte, Alt forsaavidt ikke Rettigheder, erhvervede ved Kontrakter eller paa anden lovlig Maade, heri gjøre Forandring.  Skulde de Vedkommende ikke kunne enes angaaende Grændserne for den dem paaliggende Arbeidspligt, skal Stedets Lensmand og nær­meste Rodemester i Forening med 2de af Brugerne opnævnte Mænd fastsætte det For­nødne.

Saadanne Veie forblive forøvrigt udenfor det Offentliges Tilsyn, dog skulle Bestem­melserne i denne Lovs § 53 første Passus samt §§ 54 og 57 efter privat Søgsmaal ved Politiret med Hensyn til dette Slags Veie kunne anvendes.

Veiinspecteurer og Lensmænd maa hverken directe eller indirecte overtage eller have Del i nogen Entreprise for Veivæsenet i det Enhver vedkommende Distrikt.

De Forskrifter, som indeholdes i denne Lov, skulle ikke være til Hinder for, at ved­kommende Kommunebestyrelser med Kongens Approbation kunne fatte de Bestem­melser med Hensyn til Veie og Broer i Nordlands og Finmarkens Amter, som efter disse Distrikters særegne Lokalitet m. V. maatte findes nødvendige eller hendigtsmæssige.

Bøder for Overtrædelser af denne Lov tilfalde paa Landet vedkommende Amtsvei­kasse samt i Kjøb- og Ladestederne vedkommende Kommunekasse.

Denne Lov træder i Kraft den 1ste Januar næste Aar, fra hvilken Tid Loven af 28de Juli 1824 angaaende Veivæsenet ophæves.